Møde med delfiner og pukkelhvaler på Hawaii. Min rejse til Hawaii
foregik i januar 2002. Egenlig ved jeg slet ikke hvad jeg
skal skrive, fordi det er som om Hawaii rejsen blev en
tur som nåede det "ordløse" sted. Min drøm
har altid været at rejse til Hawaii, så samtidig var
jeg lidt bange for at blive skuffet. Før jeg rejste,
vidste jeg knapt nok at Hawaii består af 7 øer, nu har
jeg læst en hel del om Hawaii's historie, og øen jeg
besøgte var Big Island. Alle international fly ankommer
til Honolulu på øen Oahu, så jeg oplevede Waikiki
Beach i Honolulu, men det er ikke et sted jeg har lyst at
vende tilbage til. Alt for turistet, men det er
Verdensstranden. |
Ovenover: Kealakekua Bay, hvor jeg boede. Under: Stedet kaldet "Hookena Beach" |
Ovenover: Steder, som kaldes "Two
Step". Under: Kealakekua Bay mod Captain Cook Monument, |
|
|
||
Som sagt boede jeg ved K-Bay, hvor vilde delfiner har kommet igennem masser af år, det er også stedet hvor Joan Ocean har boet siden 1989, og igennem flere år svømmet næsten dagligt med delfinerne, hvilket kan læses om i hendes to dejlige bøger, se under Links. Når jeg nævner Joan Ocean er det fordi det var ved at læse hendes bøger at jeg "bare måtte opleve Hawaii". Og det var en dejlig oplevelse at træffe Joan Ocean, hun er hvad jeg kalder, et ægte "delfinmenneske", som lever på "delfinmåden". Og disse mennesker traf jeg flere af på Hawaii. Forøvrigt var jeg sammen med en svensk gruppe, som ledes af Lotten Odh, se under Links. Lottens delfinture kan jeg varmt anbefale. |
At rejse ud for at svømme med delfiner er krævende, men meget givende. Delfinerne lærer mig først og fremmest ACCEPT, GLÆDE og NÆRVÆR. Mit ønske er, at endnu flere mennesker kommer til at elske delfiner og leve på "delfinmåden", som for mig er "at leve fra hjertet", og dermed behandle både dyr, mennesker og natur med hæderlighed, ansvarlighed, respekt og accept samt at leve med kærlighed, fred og glæde.
|