DELFIN MØDER Mange mennesker har i dag lyst til enten at møde delfiner eller at svømme med delfiner. Hvad jeg ønsker, er bl.a. at give gode råd til dem, som måtte have sådanne lyster. Allerførst er det vigtigt at
gøre sig klart, om ens ønske er at møde frie vilde
delfiner eller delfiner i fangenskab. Mit forslag er:
køb: aldrig en billet til en delfinforestilling. Lad os
støtte hinanden ved at handle med et ønske om frihed
for alle delfiner. Naturligvis er valget dit. Mit eget
valg og ønske er helt klart at møde frie delfiner. Ligegyldigt hvad man har lyst til, så er der meget udstyr at tænke på, snorkel, god maske, svømmefødder måske våddragt alt efter om det er koldt eller varmt vand o.s.v. Jeg har mødt delfiner i NORGE, SINAI, EILAT, IRLAND,
SKOTLAND, AZORERNE, AUSTRALIEN, FLORIDA, BAHAMA og HAWAII |
At rejse ud for at svømme med delfiner er krævende, men meget givende. Delfinerne lærer mig først og fremmest ACCEPT, RESPEKT, GLÆDE og NÆRVÆR. En anden ting er, at hvad enten man tror på det eller ej, så er der effekt af at svømme med delfiner. Både erfaring og videnskabelige undersøgelser viser dette. Hvad mange beretter er en følelse af total accept ved delfin møde, hvilke kan gå ind og vende en depression. Fysiske smerter kan forsvinde i op til flere døgn efter delfinmøde. Delfinen er i stand til at bruge sit sonarsystem på en meget avanceret måde, og dette kan formentlig fremkalde fysiske forandringer i den menneskelig krop. Mit ønske er, at endnu flere mennesker kommer til at elske delfiner og leve på "delfinmåden", som for mig er "at leve fra hjertet", og dermed behandle både dyr, mennesker og natur med hæderlighed, ansvarlighed, ærbødighed, accept og kærlighed. |