Om Forfatteren Horace Dobbs.
Horace Dobbs har de allerbedste
forudsætninger for at have skrevet denne bog, fordi han selv
blev draget af røsten fra dybet. Efter at have svømmet med en
vild delfin i 1974 opgav Horace sit vellønnede lægejob, og
viede sit liv til at sprede viden og oplysning om delfiner.
Horace har dykket rundt omkring i hele verden, og har lavet mange
specielle studier om delfiner. Faktisk har Horace oplevet næsten
alle de ting, som Dilo også har oplevet, medens han voksede op.
Horace har selv været midt i en jagtscene, han har dykket med
sæler og har viftet med sine svømmefødder på kammuslinger,
indtil de steg op fra havbunden og svømmede rundt omkring ham
ved hurtigt at åbne og lukke deres skaller. På det tidspunkt
havde han fuldt dykkerudstyr på, og han morede sig så meget
over oplevelsen, at han satte sig på havbunden og dirigerede en
undervandsballet med kammuslingerne med sin snorkel.
Horace har en vidunderlig evne til at genfortælle sine
oplevelser, og han kan tryllebinde folk i alle aldre.
Horace har skabt delfinen Dilo for at introducere børn til
delfinernes verden. Han bruger også Dilo i sin seneste
forskning, som har til formål at hjælpe børn med både fysiske
og mentale handicaps.
Horace er forfatter til adskillige bøger om delfiner. I England
er han også populær med sine delfinprogrammer på både radio
og TV.
Horace grundlagde i 1978 "Den Internationale
Delfinovervågning", som er en "non-profit"
organisation, som har til formål at beskytte og bevare delfiner, og udforske forholdet mellem mennekser og delfiner.
Du er velkommen til at skrive til
forfatteren, helst på engelsk:
International Dolphin Watch (IDW),
North Ferriby,
East Yorkshire, HU14 3ET,
England.
Eller du kan sende en e-maile til dolphinicity@dial.pipex.com
Du kan også finde mere om IDW på Internettet, Dolphin Web:
http://www.idw.org